Nicklas Bendtner udgået af landsholdstræningen

Angriberen Nicklas Bendtner stormer med landsholdslæge Søren Kaalunds ord frem og har øget sine chancer for at blive klar til lørdagens kamp mod Ungarn.

Foto: Liselotte Sabroe © Scanpix

 

Skrevet af: /ritzau/

 

Det lysner for Bendtner

05. sep. 2008 14.34 Landsholdet

Nicklas Bendtners chancer for at deltage i lørdagens VM-kvalifikationskamp mod Ungarn så meget dystre ud, da landsholdsangriberen onsdag måtte forlade træningen med en ankelskade.

Men siden er det gået støt fremad, og fredag vurderede landsholdslæge Søren Kaalund, at Bendtner har en chance for at blive klar.

- Bendtner er stormet fremad. Fra at han haltede fra banen i onsdags, kan han nu løbe, dreje og hinke. Han mangler lige det sidste, men er i klar fremgang, sagde Kaalund ved fredagens pressemøde.

Angrebsmakkeren Jon Dahl Tomasson, der har døjet med et trykket ribben, har også fået det bedre, og ifølge landsholdslægen er der fortsat håb om, at anføreren kan komme i aktion i Budapest.

- Jon Dahl Tomasson har bevæget sig fint frem, men han har også fået en lille fodledsforvridning i forbindelse med træningen, forklarede Søren Kaalund.

Derimod synes det udelukket, at Thomas Sørensen kommer i kamp. Landstræner Morten Olsen slog fredag fast, at Stephan Andersen starter på mål.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Landsholdet

© Copyright DR 2008. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.