Martin Laursen

Martin Laursen

Foto: Martin Sylvest © Scanpix

 

Laursen: Det her er en vigtig kamp

04. sep. 2008 22.38 Landsholdet

Det er mere end fire år siden Danmark sidst spillede med ved en slutrunde i fodbold. Dengang var det EM i Portugal, som holdet havde kvalificeret sig til.

Lørdag starter så en ny omgang med kval-kampe for at komme til VM i Sydafrika i 2010. På udebane i Ungarn skal Danmark helst hente en sejr, hvis drømmen om VM skal realiseres.

- Det er noget som man gerne vil som fodboldspiller - spille de vigtige kampe. Og det her er en vigtig kamp. Den kan være et led i at komme til en slutrunde, siger Martin Laursen til DR Sporten.

Spænding på
- Der er nogen af os, der har været til en slutrunde og andre har set det i fjernsynet. Vi ved alle sammen godt, at det er stort. Det er den første kamp, så der er spænding på, lyder det fra Aston Villa-spilleren.

Og forsvarsspilleren, der højst sandsynligt skal passe det danske midterforsvar sammen med Daniel Agger, vil med til VM-slutrunden.

- Vi har ikke været med til de to seneste slutrunder, så vil revanchere os, og det håber jeg på, at vi individuelt har i os og det viser sig som hold på lørdag på lørdag.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Landsholdet

© Copyright DR 2008. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.