Keegan kvitter Newcastle
04. sep. 2008 20.24 Int. fodboldUenighed med ledelsen fik torsdag Kevin Keegan til at træde tilbage som manager for Newcastle. Keegan, der er utilfreds med ledelsens indkøbspolitik, stopper dermed i Premier League-klubben blot otte måneder efter sin tiltrædelse.
- Efter min mening bør manageren have ret til at bestemme, og klubben bør ikke få spillere til klubben, som manageren ikke ønsker, siger Kevin Keegan i en pressemeddelelse.
- Jeg har arbejdet hårdt på at finde en løsning med ledelsen, men det har desværre ikke været muligt, fortsætter den 57-årige manager.
Udmeldingen kommer ikke helt uventet, efter at britiske medier i flere dage har spekuleret i Keegans afgang.