Tomasson i klar fremgang
04. sep. 2008 19.39 LandsholdetJon Dahl Tomasson udgjorde torsdag et lyspunkt på det skadesplagede danske landshold, da anføreren for første gang i dagene frem mod lørdagens åbningskamp i VM-kvalifikationen mod Ungarn var i stand til at træne med. Nicklas Bendtner og Thomas Sørensen deltog dog ikke i træningen efter ankomsten til Budapest.
- Nicklas Bendtner og Thomas Sørensen er blevet hjemme på spillerhotellet for at modtage behandling, mens Jon Dahl Tomasson er klar til at træne med, sagde landsholdslæge Søren Kaalund forud for træningen torsdag aften.
Tomasson har døjet med et trykket ribben, mens Nicklas Bendtner under onsdagens træning fik et vrid i anklen. Målmand Thomas Sørensen er tvivlsom til kampen i den ungarske hovestad på grund af smerten i ryggen.