1. holdet der spiller i mesterrække 1 tabte først den svære udekamp i Fjordager, mod FIF9’erne med 2 – 1 i en intens, men ikke så velspillet kamp. Det var ikke vores bedste kamp og som kampen udviklede sig ville vi gerne have solgt den for 0 – 0, hvilket også var stillingen indtil 7 minutter før tid. FiF9’erne bragte sig foran 2 – 0 på et par personlige fejl, inden Lasse Christensen kunne reducerer i overtiden til slutresultatet 2 – 1. Med spillernes udvikling i mente vil vi dog hellere kører til Odense og tabe, end at vinde stort, som vi gjorde en del kampe i foråret.
Næste opgave for vores talentfulde drenge var Vejle på hjemmebane, et hold, vi pr. definition spiller tætte kampe med og denne blev ingen undtagelse. Vejle viste sig at være fysisk stærke og efter hurtig omstilling spillede de meget direkte. Kampen holdt spændingen til sidste fløjt da ingen af holdene var ”skarpe” foran mål. Vores ”helte” vandt kampen med 1 – 0 på mål af Lasse Christensen i første halvleg efter et fremragende angreb, vel nok kampens flotteste.
Holdets næste kamp er blevet udsat da vi har spillere til DBU samling i Nyborg, så næste opgave bliver først kommende lørdag i Sønderborg, en yderst vanskelig, men spændende udfordring for holdet og spillernes videre individuelle udvikling.
Afdelings 2. hold der spiller i mesterrække 2 og som hovedsageligt består af 1.års drengespillere. Har spillet 3 kampe her på det sidste. Holdet tabte første hjemmekampen til kredsens suveræne tophold Ringkøbing med 4 – 1 i en kamp hvor holdet spillede noget bedre med end resultatet umiddelbart indikerer, men vores små dygtige spillere kom i længden til kort mod et markant fysisk stærkere hold, hvis to største profiler var kvartalsspillere fra årgang 1993.
Næste kamp tabte drengene med 2 – 1 i Ribe, til igen et hold der var fysisk stærkere, og da vores drenge tilmed ramte en dag hvor ikke mange satte et ben rigtigt, var dette for stor en mundfuld. Vores drenge møder allerede Ribe igen førstkommende søndag på hjemmebane, i en kamp hvor ” knægtene” skal have ” spillemæssig” revanche fra det første opgør.
I den forgangene weekend har drengene så fået ”vendt skuden” i det det blev til et point på udebane mod Herning Fremad i en kamp hvor vores drenge var bagud 2 gange men kæmpede sig flot tilbage og fik udlignet til 2 – 2 i en kamp der kunne være gået til begge sider.
Drengeafdelingen.





